Ukraine-krisen er ikke fremmed for dig.

Følgende er fra seriespalten af ​​Yoshiko Sakurai, som bringer det ugentlige Shincho udgivet den 17. februar til en vellykket afslutning.
Dette papir beviser også, at hun er en national skat, en suveræn national skat defineret af Saicho.
Følgende fakta er nye for mig og resten af ​​verden.
Dette faktum beviser også, at min diskurs om, at De Forenede Nationer er en sjusket organisation, er korrekt.
Ukraine opgav alle sine tidligere atomvåben og overgav dem til mundstykket i tillid til, at alle de permanente medlemmer af FN lovede ikke at invadere Ukraine.
Men nu er intet land villige til at gribe militært ind for at hjælpe Ukraine.
Så ukrainerne er bogstaveligt talt desperate efter at kæmpe på egen hånd.
De følgende punkter peger også på, at lande som Kina og Rusland bruger FN til deres propaganda.
Kina og Rusland har hævdet, at de er de sande demokratier og udråbt deres FN-centrerede.
De tror på, at de kan vinde, hvis de involverer de svagere lande og overgår dem.
Rusland støttede “ét Kina-politikken” og udtalte, at “Taiwan er en del af Kina” og “Rusland tillader ikke Taiwans uafhængighed.”
Rusland er imod den USA-Japan-ledede Indo-Pacific-strategi for at skabe en lukket blokcirkel og har kraftigt protesteret mod AUKUS.
Rusland fordømte også Japans frigivelse af tritiumvand i havet.
Det er et must-read for det japanske folk og resten af ​​verden.
Ukraine-krisen er ikke fremmed for dig.
Den 11. februar anbefalede den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan alle amerikanere, der bor i Ukraine, at evakuere landet inden for 48 timer.
Han sagde, at en russisk invasion af Ukraine er mulig under Vinter-OL i Beijing, som lukker den 20. februar, og at invasionen kan begynde med luftangreb og missilangreb, der kan dræbe civile uanset nationalitet.
Præsidenten vil ikke risikere at sende amerikanske soldater ind i en krigszone for at redde folk, der kunne have forladt, men ikke gjorde det,” sagde han.
New York Times rapporterede, at omkring 150 amerikanske soldater udstationeret for at træne ukrainske tropper trak sig tilbage i weekenden den 12. og 13. marts, og at antallet af chartrede og private jetfly, der fløj ud af Kiev lufthavn med amerikanere om bord, var det højeste i seks år.
Det er klart, at Biden-administrationen er fast besluttet på ikke at gribe militært ind i Ukraine, uanset situationen.
På denne baggrund er den ukrainske præsident Zelenskys bøn til Biden om at besøge den ukrainske hovedstad, Kyiv, i løbet af de næste to-tre dage, med at sige, at det helt sikkert ville hjælpe med at lette spændingerne, koldt kritiseret for at klamre sig til urealistiske drømme.
En specifik øde synslinje i vestlige lande, jeg føler, som om det skete for mig.
Hr. Kishida burde være den, der indser, at hans drøm om en atomfri verden og hans holdning om at stole på andre lande for nationalt forsvar nu får USA til at se skræmmende ud.
USA’s beslutning om ikke at gribe ind i Ukraine har sat tonen for Vestens politik.
Mange lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Japan, følger USA’s føring.
Det er usandsynligt, at økonomiske sanktioner og andre taktikker vil være nok til at overvinde den russiske præsident Vladimir Putins militære invasion. Alligevel er prioriteten nu at holde G7-landene sammen.
Men Biden-administrationen har ikke været i stand til at gøre selv det.
“Det tætteste siden den kolde krig.”
Et typisk eksempel på dette er Tyskland.
Formålet med Tysklands kansler Scholz’ besøg i Ukraine og Rusland den 14.-15. november var at fastslå, hvor Putins mål ligger.
Hvordan vil Rusland regere Ukraine, efter at det tager Kiev?
Hvis den tager de ressourcerige østpå, vil den så også tage Vesten, som har færre ressourcer og indeholder Tjernobyl?
Folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk på den østlige side af grænsen til Rusland kontrolleres af pro-russiske indbyggere. Et hvilket som helst antal scenarier kunne overvejes, såsom om de to republikker skulle gøres uafhængige af, om en pro-russisk regering skulle etableres i Kiev og bringes under russisk kontrol, som Rusland med succes forsøgte i Kasakhstan. Mulighederne er uendelige.
Scholz kan forsøge at få Nord Stream 2, en gasrørledning, der forbinder Rusland og Tyskland, i drift.
Tyskland, som er afhængig af Rusland for 60 % af sit energibehov, bør huske på, at det kan ende med at blive en kætter i G7 og handle til Ruslands fordel.
Midt i kaosset var der rapporter i Nagatacho om, at Rusland kunne iværksætte en militær invasion den 16. marts.
Om morgenen den 14. april holdt hr. Kishida et møde i det nationale sikkerhedsråd (NSC), men han tilkendegav ikke sin politik i Ukraine-spørgsmålet.
Er hr. Kishida ikke begyndt at gå på afveje sammen med hr. Biden?
Udvikler USA’s store strategi sig ikke nu i en yderst ugunstig retning, langt fra dens oprindelige mål om at koncentrere sin indsats om Kina, den største trussel?
Zbigniew Brzezinski, der fungerede som assistent for præsidenten for nationale sikkerhedsanliggender i Carter-administrationen, advarede engang om, at Kina enRusland bør ikke have lov til at danne en stor koalition, og en stor koalition mellem Kina og Rusland ville være den største trussel mod USA.
Præsident Biden kravlede ud af Afghanistan i slutningen af ​​august sidste år.
Alligevel blev hans strategiske intention om at trække sig ud af Mellemøsten og fokusere på Kina accepteret som korrekt.
Men nu, i stedet for at koncentrere sig om Kina, har USA bragt Kina og Rusland tættere på hinanden.
Hvis man ser på den fælles erklæring efter topmødet mellem Kina og Rusland, der blev afholdt i anledning af OL i Beijing, er deres store koalitionslinje klar.
Kina og Rusland hævdede, at de var de sande demokratier og udråbte deres FN-centrerede.
De tror på, at de kan vinde, hvis de involverer de svagere lande og overgår dem.
Rusland støttede “ét-Kina-politikken” og erklærede, at “Taiwan er en del af Kina” og “Rusland tillader ikke Taiwans uafhængighed.”
Han modsatte sig den USA-Japan-ledede Indo-Pacific-strategi som “at bygge en lukket blok” og var kraftigt imod “AUKUS”.
Rusland smigrede over, at erkendelsen af ​​præsident Xi Jinpings “Fælles Skæbnefællesskab” var vigtig og gav Japan skylden for frigivelsen af ​​tritieret vand i havet.
Han tilføjede, at de to lande er “den tætteste alliance siden den kolde krig,” sagde han.
“Ikke en militær alliance er næppe en redning,” sagde autoriteten.
Den bedste drikker i politik
Tadae Takubo, vicepræsident for Japan Institute for National Fundamentals og en førende forsker i Nixon, påpegede.
“Nu er det tid til at vedtage en omvendt Nixon-strategi,” sagde han. Da Sovjetunionen var intens, adskilte Nixon Kina fra Sovjetunionen og fik Sovjetunionen til at kollapse. Nu hvor Kina er blevet en gigant, må vi fokusere vores visdom på at trække Rusland væk fra Kina. Det var målet for tidligere premierminister Abe og tidligere præsident Trump.”
Deres forsøg er faldet af vejen, men det kan sige, at den store strategi, de forestillede sig, var den rigtige.
Ikke desto mindre, hvad gør premierminister Kishida ved Ukraine-krisen?
Mr. Kishida fungerede som udenrigsminister i fire år og syv måneder under premierminister Shinzo Abe.
Som en af ​​de bedste drikkere i den politiske verden må hr. Kishida have haft mange muligheder for at drikke med hr. Lavrov, den russiske udenrigsminister.
Hvorfor kan han ikke gøre brug af dette personlige netværk?
I sin bog skriver hr. Kishida: “Der er ingen bedre ekspert i diplomati og forsvar end jeg selv.
Det samme gælder udenrigsminister Yoshimasa Hayashi, som siges at være en genial mand. Så hvorfor bruger han ikke sit geniale sind til russisk diplomati?
Udenrigsministeriets ledere beklager, at de ikke har nogen kontakter i Japan.
Men hvis Japan ikke gør nogen indsats for at løse krisen, er der ingen måde, det kan bede de amerikanske og europæiske lande om at give en hjælpende hånd, når en lignende krise rammer Taiwan, Senkakus eller Okinawa.
Antag, at det opfattes, at Japan ikke handlede under Ukraine-krisen, som truer Europas livline. I så fald er det usandsynligt, at det internationale samfund vil reagere på en anmodning om hjælp, da Taiwan-krisen er en nødsituation for Japan.
Ukraine opgav alle de atomvåben, det engang havde, og overgav dem til Kuchia, i tillid til det løfte fra alle de permanente medlemmer af FN-rådet om, at de ikke ville invadere Ukraine.
Men nu er intet land villige til at gribe militært ind for at hjælpe Ukraine.
Så ukrainerne er bogstaveligt talt desperate efter at kæmpe på egen hånd.
Japan har på den anden side ikke revideret sin forfatning. SDF er ikke engang en “national hær. Har befolkningen i Japan viljen til at kæmpe?
Hr. Kishida går kun ind for de tre ikke-nukleare principper og reduktion af nukleare styrker.
Der er tegn på, at USA er ved at blive mistænksom over for hr. Kishida på grund af hans urealisme.
Medmindre hr. Kishida og hr. Hayashi får fat i virkeligheden, vil de ikke beskytte Japan, endsige Taiwan.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

CAPTCHA


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous article

Ukrajinská krize vám není cizí.